Jeg arbejder til daglig med tech og IT, og har gjort det i en årrække på tværs af e-commerce, fintech, AI/ML og high-performance computing. Jeg har været med på nogle af de største IT-projekter i Danmark. Det er dér min tekniske baggrund kommer fra, og det er derfor jeg ved hvad der virker, og hvad der er overflødigt.
Hurtigsider startede egentlig ud af ren frustration. Jeg så gang på gang hvordan danske småvirksomheder betalte 10-15.000 kr. til bureauer for hjemmesider der tog ugevis at levere. Og resultatet? Ofte en langsom WordPress-side med alt for mange plugins og en vedligeholdelsesaftale oveni. Det kan godt være det er en god forretning for bureauerne, men det er det sjældent for kunden.
Sandheden er at en god hjemmeside ikke behøver at være kompliceret. De fleste små virksomheder har brug for en side der ser professionel ud, loader hurtigt på mobil, og som Google kan finde. Det kan bygges på få dage, til en fast pris, uden alt det overflødige.
Det er præcis det vi gør. Hurtige, simple hjemmesider til faste priser. Ingen skjulte omkostninger, ingen uendelige feedback-runder. Du får en side der er mobilvenlig, SEO-optimeret og bygget med hastighed som førsteprioritet. For en langsom hjemmeside koster dig kunder, og det er der ingen grund til.
Men en hjemmeside er bare starten.
Det vi egentlig brænder for er at bygge systemer der er skræddersyet til din forretning. Alt for mange virksomheder tilpasser deres arbejdsgange til de SaaS-værktøjer og platforme de tilfældigvis er endt på i stedet for at have teknologi der tilpasser sig dem. Det behøver ikke være sådan.
Prisen på at bygge software er faldet drastisk de seneste år. Løsninger der før krævede et helt udviklingsteam og et sekscifret budget kan i dag bygges hurtigere, bedre og til en brøkdel af prisen. Det er bare ikke alle der har opdaget det endnu. Vi er her for at ændre på det. Én virksomhed ad gangen.
Bag Hurtigsider står jeg sammen med et netværk af udvalgte specialister der er blandt de bedste inden for deres felt. Det betyder at vi kan holde det tæt og personligt, men stadig levere på et niveau der matcher de store bureauer. Du får direkte kontakt, hurtige svar, og et team der kun tager projekter på hvor vi ved vi kan gøre en forskel.
Har du brug for mere end en hjemmeside? Lad os tage en snak.
Klar til at komme i gang?
Få et tilbud